Hvad er type 1 diabetes mellitus?

Sukkersyge! – tænker du sikkert, og det er fuldstændig rigtigt. Jeg vil dog prøve at beskrive det liiiidt mere nuanceret, men så alle kan forstå det (håber jeg☺!)

Faktisk findes der overordnet tre former for diabetes, nemlig:

• Type 1 diabetes mellitus

• Type 2 diabetes mellitus

• Gestationel diabetes mellitus (graviditetssukkersyge)

Lang historie, KORT:

Helt tilbage i 200-tallet i Grækenland var der en læge, Aretaios, som beskrev en tilstand med “rigelig vandladning” og man troede i lang tid at tilstanden var en nyresygdom. MEN, i 1700-tallet opdagede en læge, at den rigelige urin også smagte sødt (bare rolig, læger smager ikke længere på urinen efter du har tisset!), og heraf kom betegnelsen Diabetes (latin; vandladning) Mellitus (latin; honningsød). Hvis du læser videre, lover jeg at du vil forstå sammenhængen ☺

Så hvad er type 1 diabetes mellitus?

Jeg er ofte blevet spurgt hvad forskellen egentlig er på type 1 og type 2 diabetes. Og jeg forstår godt, hvorfor jeg bliver spurgt, for hvorfor skulle man lige vide det, hvis man ikke har sygdommen eller kender nogen der har?! Men det er faktisk rimelig simpelt. Helt overordnet set:

Type 1: er en kronisk sygdom, fordi en del af bugespytkirtlen (et lille organ der sidder under mavesækken) ikke længere virker. Det betyder at bugespytkirtlen ikke producerer insulin.

Type 2: bugespytkirtlen kan stadig producere insulin, men insulinen bliver ikke udnyttet effektivt af kroppen.

Graviditetssukkersyge: Pga. udsving i hormoner, kan nogle kvinder under deres graviditet, blive nedsat følsomme over for insulin. Det forsvinder oftest efter fødsel.

Når man som jeg, får type 1 diabetes, er det fordi mit immunsystem opfører sig uhensigtsmæssigt – det angriber nemlig mine egne, insulin-producerende celler i bugespytkirtlen. Det kaldes på fagsprog autoimmunitet. Type 1 diabetes er altså en autoimmun sygdom. Og indtil forskerne finder ud af at udvikle stamceller (nye celler), som mit immunsystem ikke angriber, vil jeg aldrig selv kunne producere insulin og skal derfor have det tilført udefra.

Hvad er insulin?

Insulin er et hormon der produceres af bugespytkirtlen. Groft sagt gør insulinet, at sukker kan bevæge sig fra blodet og ud i de dele af kroppen der har brug for energi som f.eks. muskler og organer.

Hvis man ikke har insulin i kroppen, som er tilfældet ved type 1 diabetes, vil sukkeret blive i blodet og blodsukkeret bliver derfor meget højt. Det betyder samtidigt, at muskler og organer som har brug for energi, ikke får noget af sukkeret. Musklerne og organerne vil derfor finde en alternativ måde at få energi på; nemlig ved forbrænding af fedt. Og nu tænker du sikkert – SMART – taber man sig så?? JA! Man taber sig, men det er ikke en slankekur man har lyst til at gå på – trust me.. Når man udelukkende forbrænder fedt, frigiver man nemlig syre (ketonstoffer) til blodet. Blodet bliver “surt” (= ketoacidose) og det kan man i værste fald, og uden insulin, dø af. Og udover at være i livsfare, vil man også få virkelig dårlig kropslugt, fordi fedtforbrændingen gør, at man vil udskille acetone, som ja… lugter af rådden æg. Øv..

Det høje blodsukker vil også gøre, at man begynder at tisse meget, som i VIRKELIG meget. Sukkeret vil nemlig suge en masse vand til sig og trække det med ud gennem nyrerne (derfor smager urinen sødt!). Udover at tisse meget, bliver man også kraftigt dehydreret og man bliver utrolig tørstig.

Så hvad er symptomerne på ubehandlet type 1 diabetes?

• Træthed og svaghed (musklerne og organerne får jo ikke sukker tilført!)

• Stort vægttab på kort tid (intet sukker i kroppen, kun i blodet!)

• Kropslugt af acetone (rådden æg)

• Tisser meget

• Meget tørstig

Hvordan behandles type 1 diabetes?

Ja, insulin! Man tilfører simpelthen bare det kroppen mangler. Selvom det måske virker simpelt, er det ikke altid tilfældet. Kroppen skal nemlig have insulin hele døgnet rundt og ekstra insulin når man spiser. Det er altså meget forskelligt hvor meget insulin man skal tage og det er også individuelt afhængig. – f.eks. er der forskel på kropstyper, hvor effektivt kroppen udnytter insulinet, hvor meget motion man dyrker mv. Og hver gang man spiser, tæller man antal gram kulhydrat, og på den måde kan man regne sig frem til, hvor meget insulin man skal tage til sit måltid.

På min blog vil jeg beskrive min hverdag med diabetes og give en indsigt i min behandling, men husk at den kan være forskellig fra andre diabetikers behandling, både ift. insulinmængde og udstyr.

Jeg håber du blev lidt klogere efter at have læst min lille tekst. Hvis du synes noget er uklart eller at der mangler noget, så skriv endelig en kommentar.

© All Right Reserved
Proudly powered by WordPress | Theme: Shree Clean by Canyon Themes.
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Instagram